Broslagning over lysninger

 

Til broslagning over lysninger i bauroc-blokvægge er såvel overliggere til montering som på pladsen fremstillede overliggere egnet. Som overliggere til montering er baurocs porebetonoverliggere bedst egnet. Der kan også anvendes stålbetonoverliggere og stålbjælker. En på pladsen fremstillet overligger er en stålbetonoverligger, som på stedes støbes ind i en forskalling. Forskallinger kan fremstilles af træ, eller man kan anvende baurocs U-blokke hertil.

Blokke til en understøttelsesflade

Understøttelsesfladen skal være jævn og fremstillet af hele blokke (bemærk: det drejer sig her ikke om noget særligt produkt, men om en helt almindelig blok, som dog ikke er blevet tilskåret på nogen måde). Både understøttelsesfladens og den foregående række blokke er muret op med fyldte fuger (der er ikke efterladt nogen luftspalte). Længden af den fyldte fuge skal være mindst det dobbelte af understøttelsesfladen eller ~600 mm.

Indbygning af en bauroc-overligger på murværk af bauroc-blokke anbefales. Vi anbefaler at armere vinduesåbningernes nederste fuger og overliggernes understøttelsesflader med 900 mm lange stålarmeringer (diameter 8 mm), som trykkes ind i noter, der er blevet fræset ind i blokkene.

Hvor der er behov herfor, kan højden af en dør- eller vinduesåbning korrigeres med bauroc-blokke af passende dimensioner. Ved murværk af ECOTERM+ -blokke kan man for eksempel under overliggeren indmure pladestykker, som er skåret ud af ELEMENT 100-plader i passende mål. baurocs tyndlagsmørtel er i hærdet stand stærk nok til at sikre fastgørelsen af de blokke, som fra neden er fastmuret til en overligger.

bauroc-porebetonoverliggere

bauroc-overliggeren er en armeret bærebjælke af porebeton beregnet til broslagning over åbninger i vægge opbygget af bauroc-blokke.
bauroc-overliggerne er beregnet som bærebjælker med en bestemt understøttelsesafstand og dimensioneret til en bestemt bæreevne. Bæreevnerne for forskellige overliggere er 15 kN/m, 20 kN/m og 30 kN/m. Bæreevnen angiver størrelsen af den største tilladte jævnt fordelte liniebelastning i kN/m uden indregning af overliggerens evenvægt. Ved dimensioneringen af overliggerne er der taget hensyn til såvel den faste belastning som den foranderlige belastning.
bauroc-overliggernes armering består af langsgående stave, som ved hjælp af tværstave er svejset sammen til et ensartet armeringsgitter. Armeringen er behandlet med korrosionsbeskyttelsesmasse.

Tekniske data og nøjagtige mål for overliggerne finder du her.

Koncentrerede og andre fladeenhedsbelastninger

Belastning af bauroc-overliggere med koncentrerede belastninger anbefales ikke. Dersom der alligevel bliver behov herfor, skal en statiker kontrollere, om det maksimale moment fra en koncentreret eller anden belastning overskrider de tilladte værdier.

Bøjning

bauroc-overliggerne er dimensioneret således, at bærebjælkernes bøjning ved langvarige belastninger, som skyldes egenvægten og andre fladeenhedsbelastninger, ligger under L/400. Som regel er bøjningen endnu mindre end denne værdi.

Understøttelsesfladernes længde

bauroc-overliggernes understøttelsesflades anbefalede længde i murværk er 300 mm, minimumslængden er 200 mm. Ved lang afstand mellem understøttelserne og stor belastninger skal der i visse tilfælde anvendes endnu længere understøttelsesflader for at undgå, at den lokale vertikalbelastning overskrider grænsebelastningen nederst i murværket.

Svækkelser af tværsnittet

Alle svækkelser af overliggernes tværsnit, med undtagelse af små åbninger (Ø ≤ 30 mm) og små noter (maksimal dybde 20 mm), er forbudt for at undgå beskadigelse af armeringsgitteret i overliggerne!
Det er forbudt at skære overliggere kortere eller at indfræse armeringsnoter i overliggerens overflade.

Overliggere af U-BLOKKE

Ved projektering af overliggere fremstillet af baurocs U-BLOKKE skal man gå ud fra de generelle forskrifter for projektering af stålbetonkonstruktioner. I så fald vil baurocs U-BLOK opfylde forskallingens opgave og sammen med den deri indstøbte beton danne en overligger. Overliggerne skal projekteres så stive som muligt (bøjning ≤L/400) for at undgå knusning af murværket i understøttelsesfladen. De nøjagtige mål for U-BLOKKENE finder du her.