Isolering indefra

Indledning

Bygningsteknisk set bør gamle stenhuses ydervægge isoleres udefra, eftersom isolering indefra har negativ indvirkning på de eksisterende vægkonstruktioner.

  • I den gamle ydervægskonstruktion stiger det forholdsmæssige fugtniveau, eftersom den gamle ydervæg på grund af isoleringslaget på indersiden vil være køligere om vinteren. Dette kan medføre skimmeldannelse inde i væggen.
  • Problemet med forhøjet fugtniveau er ikke kun til stede i vinterperioden, idet isoleringslaget på indersiden også medfører forhøjet befugtning af de gamle vægge om sommeren. Udtørringen i retning indad hindres af det tilføjede isoleringslag.
  • Selv i tilfælde af et forholdsvis beskedent isoleringslag trænger vinterkulden igennem hele ydervæggen indtil isoleringslaget. I kombination med forhøjet fugtindhold opstår der en reel risiko for opståen af frostskader i den gamle væg.

Dermed kan man ved sjusket isolering indefra af en gammel stenbygning uforvarende komme til at beskadige bygningens bærende konstruktion. Ydervægge, som har holdt i årtier eller århundreder, kan på grund af den øgede fugt begynde at udvikle skimmel eller blive nedbrudt af frostskader. Træbjælker i gamle stenvægge er særlig modtagelige for fugtskader.

På baggrund af det ovenfor beskrevne gælder ved isolering indefra ikke reglen om, at mere isolering, bedre λ-værdi for isoleringsmaterialer og bedre U-tal for den isolerede væg er godt. Ved isolering indefra skal opmærksomheden først og fremmest være rettet mod sikring af fortsat lang levetid for den gamle ydervægskonstruktion.

Indefra må man kun isolere i et sådant omfang og med sådanne materialer, som sikrer temperaturer og fugtighedsforhold i de gamle vægge , der ikke vil forårsage kondensat eller frostskader.

De efterfølgende illustrationer tydeliggør det indefra tilføjede isoleringsmateriales påvirkning af den gamle vægs temperaturer i vinterperioden. Beregningerne er udført under forudsætning af en indetemperatur på 20°C og en udetemperatur på -5,8°C (middeltemperatur for februar i Danmark). Beregningerne er udført med programmet DofTherm 2.2.

Som det ses af diagrammet længst til højre, vil isolering af en gammel kold stenvæg med en U-værdi på U=1 W/(m²∙K) med tynde, blot 5 cm tykke PIR-isoleringsplader ved en udetemperatur på -5,8°C forårsage fuldstændig gennemfrysning af den gamle stenvæg! Minustemperaturen når ind til isoleringsmaterialet.

Ved anvendelse af 10 cm tykke bauroc RENOVE-isoleringsplader til isolering bevares en plustemperatur på indersiden af den gamle væg, hvilket er godt for holdbarheden af den gamle vægkonstruktion.

Sammelignet med bauroc RENOVE vil væggens varmeisoleringsevne efter isolering med PIR ganske vist være noget bedre; men samtidig vil der være en større risiko for på længere sigt at beskadige bygningens ydervægge.

Kapillæraktivt isoleringsmateriale

bauroc RENOVE-isoleringsplader er fremstillet af porebeton, som er et kapillæraktivt materiale, der er godt til at slippe vanddamp igennem. Kapillæraktivt betyder, at materialet ved hjælp af kapillærkræfter fører udkondenseret vand videre i retning af materialets tørrere områder. I et sådant isoleringsmaterialelag er der to modsatrettede fugtighedsbevægelser:

  1. Diffusion får vanddamp til at bevæge sig fra den varme luft i retning af den koldere luft, eftersom det absolutte fugtindhold som regel er større i varmere luft (mængden af vanddamp, g/m³).
  2. I tilfælde af, at fugten kondenserer i det koldere område, vil kapillærkræfterne føre det udkondenserede vand i retning af det varmere og tørrere materiale.

NB! Ved en passende tykkelse af det isolerende lag finder der under normale forhold ikke kondensation sted inden i isoleringslaget eller under dette. Kapillæraktiviteten er en passiv forsvarsmekanisme, som i den kolde periode hjælper med at føre kondenseret fugtighed bort. Man har kun gavn af materialets kapillæraktivitet i tilfælde af, at det kondenserede vand ikke fryser, således skal temperaturen i isoleringsmaterialet forblive på plussiden. En del videnskabelige undersøgelser har vist, at udkondenseret vand i porebeton forbliver flydende også ved et par frostgrader.

Sammenligning af alternative isoleringsmaterialer

Den følgende figur sammenfatter forskellene mellem fire forskellige isoleringsmaterialer ved isolering af vægge indefra.

  • Isoleringsmateriale, som er let passabelt for vanddamp, for eksempel mineraluld.
  • Isoleringsmateriale, som er let passabelt for vanddamp, og som er dækket af en dampspærre.
  • Isoleringsmateriale, som er impassabelt for vanddamp, for eksempel PIR, XPS, glasskum.
  • Kapillæraktivt isoleringsmateriale, som er let passabelt for vanddamp, for eksempel porebeton eller kalciumsilikat.

Kilde: „Hygrothermal Performance of Masonry Walls Retrofitted with Interior Insulation in Cold Climate“. Paul Klõšeikos doktordisputats, Taltech / Tallinn Tekniske Universitet, 41/2022.

Farveskalaen er brugt til at fremhæve de fugtigere områder (mørkere felter) og tørrere områder (lysere felter). Vanddråber viser, hvor vanddamp kondenserer ud. Venstre søjle viser fugtighedsforhold om vinteren og højre søjle fugtighedsforhold om sommeren.

Smmenfatning af jævnførelsen:

  1. Indefra isolering med uld er ikke egnet, eftersom luftfugtigheden om vinteren kondenserer ud på den gamle vægs kølige overflade.
  2. Indefra isolering med uld og dampspærre er ikke egnet, eftersom luftfugtigheden om sommeren kondenserer inde i isoleringsulden under dampspærren.
  3. Isolering med vanddamptæt isoleringsmateriale er mulig. Afhængigt af byggekvaliteten og materialernes ældning er der på sigt risiko for, at fugtighed på grund af luftlækager om vinteren kan kondensere ud på den gamle vægs kølige overflade. Fugtighed og frost kan sammen forårsage risiko for frostskader. Om sommeren på sin side kan væggen ikke tørre ud indad, og om sommeren er fugtindholdet i den gamle væg derfor højt og fremmer opståen og udbredning af skimmel inden i væggen.
  4. Der kan isoleres med kapillæraktivt materiale, som er let passabelt for vanddamp. Der er risiko for, at vand i tilfælde af meget varm og fugtig indendørs luft kondenserer ud på indersiden af den gamle væg i større mængder, end den kapillære fugtighedsstrøm er i stand til at føre bort. I tilfælde af et for tykt isoleringslag, hvor minustemperaturer når isoleringsmaterialet, tilkommer risiko for frostskader; herunder er det mere sandsynligt, at isoleringsmaterialet skades, end at det går ud over den gamle vægkonstruktion.