bauroc porebeton

GLOBAL UDBREDELSE AF POREBETON

Porebeton er – som allerede navnet angiver – et materiale, der fremviser en porøs struktur. De grundlæggende regler for porebetonens fremstillingsteknologi blev udarbejdet i 1920-erne til 1930-erne i Finland og Sverige. De første to fabrikker til fremstilling af porebetonprodukter blev bygget i Sverige: Siporex og Ytong, de ældste og kendteste varemærker for dette materiale. Sidst i 1930-erne blev også en Siporex-fabrik i Letland sat i drift.
På engelsk lyder den internationalt anvendte betegnelse for porebeton „Autoclaved Aerated Concrete“, forkortet AAC eller også aircrete; på tysk er det Porenbeton, på svensk lättbetong, på dansk altså porebeton eller gasbeton.
Teknologien til fremstilling af porebetonprodukter har ligesom anlæggene hertil har udviklet sig enormt i forhold til begyndelsesårene, derved har det været muligt yderligere at forbedre dette materiales enestående egenskaber – dets lethed og samtidig styrken. Dette gør det muligt at forene egenskaberne for varmeisolerende og konstruktivt materiale i ét materiale. Porebetonprodukter fremstilles i dag i forskellige lande i alle verdensdele under forskellige varemærker – ud over de allerede nævnte kendes i Europa Celcon, Tharmalite og Durox i Storbritannien, Hebel og Porit i Tyskland. I hele verden fremstilles der årligt titals millioner kubikmeter porebetonprodukter.
Alle grundråstoffer er ved klassisk porebeton naturlige mineraler – cement, kalk og finmalet kvartssand. Man kan sige, at porebeton for det meste består af luft, som befinder sig i materialets lukkede porer. Porebetonprudukternes kvalitet afhænger i høj grad af bde råstofferne og fremstillingsteknologien, som kan være meget forskellig fra fremstillingsfabrik til fremstillingsfabrik

bauroc-MATERIALET ER ENESTÅENDE

bauroc er et varemærke, under hvilket Bauroc AS fremstiller og markedsfører porebetonprodukter i sin fabrik ikke langt fra Kunda. Hovedmarkederne er ud over hjemmemarkedet Estland Tyskland, Letland, Litauen, Danmark, Sverige, Finland og Rusland i området omkring Sankt Petersborg.
Alle baurocs grundråstoffer er naturlige mineralske materialer fra Estland, som kommer fra fabrikkens umiddelbare omgivelser: Cement fra Kunda, kalk fra Rakke og sand fra Bauroc AS’ egen sandgrav i Toolse. Det er vigtigt at nævne, at der ikke anvendes olieskiferaske ved fremstillingen af bauroc-produkterne. Ved de såkaldte „askeblokke“ fra Narva drejer det sig på grund af en helt anden sammensætning af og egenskaber for råstofferne om et helt andet materiale.
bauroc er det letteste stenmateriale i byggesektoren, som samtidig fremviser tilstrækkelig trykstyrke til opførelse af bærende vægge i fleretages bygninger.
Takket være sammenspillet mellem højværdige råstoffer og moderne produktionsteknologi opnås optimerede værdier for densitet i forhold til trykstyrke; dermed repræsenterer bauroc-produkterne den absolutte verdenstop indenfor dette felt.
Den i alle bauroc-produkter indelukkede luft (poremålet ligger mellem 0,5 og 2,0 mm) giver produkterne fremragende varmeisolerende egenskaber og god brandfasthed. Materialet lader sig også fint forarbejde og er vand- og frostbestandigt. Man kan sige, at bauroc er en sten med træets forarbejdningsegenskaber, som imidlertid til forskel fra træ ikke kan brænde, ikke rådner og er fugtbestandigt.
bauroc er et økologisk materiale, som ikke indeholder eller afsondrer nogen skadelige stoffer. Ud fra sin emissionsklasse tilhører bauroc den bedste klasse ifølge den finske RTS (The Finnish Building Information Foundation) kvalifikation, dvs. klasse M1.
Af de letteste bauroc-blokke – bauroc ECOTERM+ – kan man bygge enlags, høj-varmeisolerende ydervægge uden at være nødt til at anvende yderligere varmeisoleringsmaterialer. Denne massive, „åndende“ og varmelagrende ydervægskonstruktion sikrer i rummene et sundt og bekvemt indeklima, som er sammenligneligt med bjælkehuses indeklima. En ydervæg bygget af bauroc ECOTERM+-blokke vil udjævne store udsving i udetemperaturen, i en kold vinternat vil det i et sådant hus være behagelig varmt og på en hed sommerdag behagelig køligt.

baurocs FREMSTILLINGSPROCES

baurocs fremstillingsproces kan sammenlignes med bagning af brød.
Blandingen af grundmaterialer og vand („dejen“) bliver tilsat aluminiumpulver („gær“) som reaktionsudløser. Som følge heraf vil blandingen hæve og senere stivne, idet den udskiller brintdampe, og materialstrukturen med lukkede porer dannes.
Efter at blandingen er stivnet („dejen hæver“) bliver den, mens den har en stivhed omtrent som modellérvoks, skåret op i passende store stykker („brødskiver“) med skæretråde i en skæremaskine. bauroc-produkterne opnår deres endelige styrke i trykkedlerne („bageovnene“), hvor de ved høj temperatur behandles med damp under tryk.
Under autoklaveprocessen dannes ud fra udgangsmaterialerne et nyt homogent mineral tobermorit, hvis porøse struktur samtidigt giver materialet sin styrke og lethed.
Efter autoklavebehandlingen pakkes bauroc-produkterne på træpaller med folie.